Vi moster æbler…

Med vores lille mosteri, kan vi komme ud til dit arrangement på det meste af Sjælland. Vi stiller op med frugtkværn, hydropresse, vaskebaljer, dunke til most osv. Du skal bare sørge for en masse rene, vaskede æbler – strøm og vand – og noget at putte al mosten i.
Det koster fra kr. 6.000 ekskl. moms + kørsel. Det er for et 4 timers arrangement og du kan forvente at der bliver produceret cirka 500-600 liter most i det tidsrum.
Billederne hér er fra en super hyggelig dag i Herlev på Biblioteket Kilden, hvor vi var inviteret til “æblernes dag” hvor borgere i Herlev kunne komme med alle deres lækre æbler. Det blev til godt 500 liter friskpresset æblemost. Mums 😋🍎🍏





Det kan være en god idé at hælde mosten på mindre dunke, som kan fryses ned. I køleskab holder mosten kun ganske få dage inden den begynder at gære (og kan blive til virkelig lækker æblevin/cider – men mere herom senere..).