Tid til hvidløg

Så er det blevet tid til at sætte hvidløg i jorden. Lidt sent måske, men det burde stadig fungere. Bare jordtemperaturen ikke når under 0 grader inden de er kommet op (der går cirka 4-6 uger før de titter frem).

Vi har valgt at arbejde med 3 sorter i år.

Vigor: En amerikansk, lidt sart, sort – som giver store flotte hvidløg. Der er power på hvidløgssmag og duft. Det er 2. generation hos os, så vi burde snart få fremavlet lidt nordisk resistens.

Thermidrome: Stammer fra Sydfrankrig – et almindeligt hvidløg, ganske hårdfør og med en mildere hvidløgssmag end Vigor. Giver ikke så store løg, men den er til gengæld nærmest træfsikker hver gang, da den er hårdfør og tåler forholdsvis kraftig frost.

Therador: Stammer også fra Sydfrankrig og trives også godt under de nordiske forhold. Er ganske udbytterig og smager mildt og krydret.

Fælles for alle hvidløg er, at de skal have en gang frost (når de er kommet op) for at etablere sig ordentligt og dele sig. Vi har også sat et par rækker ekstra, som vi høster allerede i april/maj. De minder så lidt om forårsløg, men er mere krydrede og smagsfulde. En hammer lækkerbisken at smide på grillen de lune forårsaftner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait